Illustration af en lommeregner, prisskilte med rabatsymbol og et regneark til sammenligning af salgspriser og omkostninger.

Dækningsbidrag og dækningsgrad: Beregning og praktiske eksempler

•

Forskellen på dækningsbidrag og dækningsgrad er, om vi regner i kroner eller procent. Dækningsbidraget er det beløb, der er tilbage af omsætningen, når vi har trukket de variable omkostninger fra. Dækningsgraden viser, hvor stor en andel af omsætningen beløbet udgør.

En dækningsgrad på 50 % betyder, at 50 kr. af hver 100 kr. i omsætning er dækningsbidrag. De 50 kr. er ikke automatisk overskud. Bidraget skal først dække de faste omkostninger, før resten bliver til overskud.

Vi mener, at begge mål er nyttige, når vi vurderer en pris. Dækningsgraden viser andelen af salget, der er tilbage til faste omkostninger og overskud, mens dækningsbidraget viser beløbet i kroner. En høj dækningsgrad fortæller derfor ikke alene, hvor stort det samlede bidrag bliver. Det afhænger også af omsætningens størrelse.

Sådan skelner vi mellem variable og faste omkostninger

Først afgrænser vi den periode og det salgsantal, beregningen gælder for. Variable omkostninger ændrer sig med aktiviteten, mens vi behandler faste omkostninger som periodens uændrede udgifter ved det valgte salgsantal. Opdelingen gælder inden for eksemplets forudsætninger.

I isbutikkens eksempel regner vi følgende med som variable omkostninger:

  • Råvarer, der bruges til de solgte is.

  • Emballage til de enkelte salg.

  • Fryserel, som ændrer sig med aktiviteten i eksemplet.

  • Spild, der knytter sig til aktiviteten.

  • Variable lønomkostninger, der ændrer sig med aktiviteten.

Vi placerer altså ikke automatisk hele lønnen eller elregningen i én kategori. I stedet ser vi på, hvordan udgiften faktisk hænger sammen med aktiviteten. Den del, der ændrer sig med aktiviteten, regner vi som variabel. Den del, der er uændret inden for beregningens forudsætninger, behandler vi som fast.

Med den opdeling bruger vi formlerne:

Samlede variable omkostninger = VE × X

Totale omkostninger = FO + VE × X

Her er VE de variable enhedsomkostninger, X er antal solgte enheder, og FO er periodens faste omkostninger. Når vi ganger VE med X, forudsætter vi, at den variable omkostning pr. enhed er den samme ved det valgte salgsantal.

Person regner på tal med lommeregner foran skærme med finansielle data

Sådan beregner vi dækningsbidrag pr. enhed og samlet

Bidraget fra én solgt enhed beregner vi før bidraget fra hele salget. På den måde holder vi de to beløb adskilt, når vi beregner dækningsbidraget.

  1. Vi fastlægger salgsprisen og de variable omkostninger for samme enhed. Begge beløb skal være på samme momsgrundlag, så vi kan trække dem fra hinanden.

  2. Vi finder dækningsbidrag pr. enhed med formlen DB pr. enhed = P − VE. Her er P salgsprisen, og VE er de variable enhedsomkostninger. Resultatet er bidraget i kroner fra én solgt enhed.

  3. Vi beregner det samlede bidrag med formlen samlet DB = omsætning − samlede variable omkostninger. Hvis salgsprisen og de variable omkostninger pr. enhed er ens for alle solgte enheder, kan vi også bruge samlet DB = DB pr. enhed × X, hvor X er antal solgte enheder.

Med en omsætning på 100.000 kr. og samlede variable omkostninger på 60.000 kr., begge ekskl. moms og for samme periode, får vi:

100.000 kr. − 60.000 kr. = 40.000 kr. i samlet DB.

Sådan beregner vi dækningsgraden i procent

For én enhed bruger vi salgsprisen som procentgrundlag, når vi beregner dækningsgraden. Her forudsætter vi, at salgsprisen på 1.000 kr. og de variable omkostninger på 850 kr. begge er ekskl. moms.

  1. Vi finder dækningsbidraget ved at trække de variable omkostninger fra salgsprisen: 1.000 kr. − 850 kr. = 150 kr.

  2. Vi bruger formlen for dækningsgrad: DG = DB/P × 100 %. Med eksemplets tal bliver beregningen 150 kr./1.000 kr. × 100 % = 15 %.

For virksomheden eller en samlet salgsperiode bruger vi omsætningen som procentgrundlag:

DG = samlet dækningsbidrag/omsætning × 100

Resultatet angiver vi i procent, og begge beløb skal gælde samme periode.

Vi beregner den samlede dækningsgrad ud fra de samlede beløb, fordi produkternes omsætning kan være forskellig. Et simpelt gennemsnit af deres dækningsgrader giver hvert produkt samme vægt. Et produkt med større omsætning skal derimod veje mere i den samlede beregning.

Hvorfor er dækningsgrad og avance forskellige?

Med en indkøbspris på 30 kr. og en salgspris på 50 kr., begge ekskl. moms, er forskellen 50 kr. − 30 kr. = 20 kr. Vi forudsætter her, at indkøbsprisen udgør alle variable enhedsomkostninger.

De samme 20 kr. giver to forskellige procenter, alt efter hvilket beløb vi sammenholder dem med:

Dækningsgrad Avancetillæg
Procentgrundlag Salgsprisen på 50 kr. Indkøbsprisen på 30 kr.
Beregning 20/50 × 100 = 40 % 20/30 × 100 ≈ 66,7 %
Resultat 40 % 66,7 %

Derfor lægger vi vægt på at kontrollere procentgrundlaget, når vi vurderer en pris. Et avancetillæg på 66,7 % angiver tillægget i forhold til indkøbsprisen og kan ikke bruges direkte som dækningsgrad. I dette eksempel udgør de 20 kr. 40 % af salgsprisen.

Udklipsholder med prisberegning, mobiltelefon og kontorartikler på et skrivebord

Et regneeksempel med salg af is

Isbutikken i vores regneeksempel er tænkt og har et forventet salg på 5.000 enheder om måneden og faste omkostninger på 30.000 kr. månedligt. Vi regner med priser ekskl. moms og følgende variable omkostninger pr. solgt is:

  • Råvarer til 5 kr.

  • Emballage til 1 kr.

  • Fryserel pr. enhed til 0,50 kr.

  • Råvarespild på 2 % af råvarebeløbet, svarende til 0,10 kr.

  • Variable lønomkostninger på 3,40 kr.

Her fastsætter vi dækningsbidraget til 140 % af de variable enhedsomkostninger og beregner prisen ud fra det:

  1. Vi lægger de variable enhedsomkostninger sammen. VE = 5 + 1 + 0,50 + 0,10 + 3,40 = 10 kr.

  2. Vi beregner dækningsbidraget pr. is. DB = 10 kr. × 140 % = 14 kr. De 140 % er beregnet af VE og er derfor ikke dækningsgraden.

  3. Vi finder salgsprisen ved at lægge bidraget til de variable enhedsomkostninger. Salgspris = 10 kr. + 14 kr. = 24 kr. ekskl. moms. Med 25 % moms bliver kundeprisen 24 kr. × 1,25 = 30 kr.

  4. Vi beregner dækningsgraden ud fra salgsprisen ekskl. moms. DG = 14/24 × 100 = 58,33 %.

Ved det forventede månedlige salg på 5.000 enheder bruger vi samme pris og variable enhedsomkostning for alle solgte is. Det giver følgende beløb ekskl. moms:

Omsætning = 24 kr. × 5.000 = 120.000 kr.

Samlede variable omkostninger = 10 kr. × 5.000 = 50.000 kr.

Samlet DB = 120.000 kr. − 50.000 kr. = 70.000 kr.

Sådan finder vi isbutikkens nulpunkt og resultat

Månedens resultat finder vi ud fra isbutikkens samlede dækningsbidrag, mens bidraget pr. is bruges til at beregne nulpunktet. Resultatet omfatter kun de indtægter og omkostninger, der indgår i eksemplet.

  1. Vi trækker de faste omkostninger fra det samlede bidrag. Periodens resultat = samlet DB − FO = 70.000 kr. − 30.000 kr. = 40.000 kr.

  2. Vi finder det antal solgte is, der skal til for at dække omkostningerne. Nulpunkt i enheder = FO/DB pr. enhed = 30.000/14 ≈ 2.142,86 enheder. Vi afrunder op til 2.143 enheder, fordi vi regner med salg af hele is. Hvis vi rundede ned, ville det samlede bidrag ikke helt dække de faste omkostninger.

Nulpunktsberegningen forudsætter, at salgsprisen, de variable enhedsomkostninger og de faste omkostninger er uændrede inden for det relevante salgsinterval.

Hvor meget ekstra salg kræver en rabat?

En rabat ændrer salgsprisen, så den beregner vi først. Vi begynder med et særskilt priseksempel med 20 % rabat:

  1. Vi finder prisen efter rabat med formlen pris efter rabat = oprindelig pris × (1 − rabatsats).

  2. Vi indsætter beløbene. 125 kr. × 0,80 = 100 kr. efter 20 % rabat.

  3. Vi regner tilbage til den oprindelige pris ved at dividere den nedsatte pris med 0,80. Det giver 100/0,80 = 125 kr.

Sammenhængen mellem rabatter og dækningsgrad vurderer vi derefter i et andet eksempel. Her forudsætter vi, at alle beløb er ekskl. moms, og at de variable enhedsomkostninger, VE, er uændrede på 600 kr.

Før rabat Efter 10 % rabat
Salgspris 1.000 kr. 900 kr.
VE 600 kr. 600 kr.
DB pr. enhed 400 kr. 300 kr.
DG 40 % 33,33 %

Efter rabatten beregner vi dækningsgraden som 300/900 × 100 = 33,33 %. Prisnedsættelsen på 100 kr. reducerer bidraget fra hver solgt enhed med samme beløb, fordi VE er uændret.

Vi finder det nødvendige ekstra salg i enheder ved at sammenholde bidraget før og efter rabatten:

Ekstra salg i procent = (400/300 − 1) × 100 ≈ 33 %.

Det kræver altså cirka 33 % flere solgte enheder at bevare det samlede dækningsbidrag. Beregningen forudsætter, at den nedsatte pris og VE pr. enhed gælder for hele salget efter rabatten.

Måler vi i stedet salget i omsætning, bruger vi forholdet mellem dækningsgraderne. I et særskilt tilfælde, hvor DG falder fra 50 % til 25 %, bliver beregningen 50/25 = 2. Omsætningen skal derfor fordobles for at bevare samme samlede DB, forudsat at dækningsgraden på 25 % gælder for hele den nye omsætning.

Vi holder de to mål adskilt. Flere enheder betyder et større salgsantal, mens større omsætning betyder et større salg målt i kroner. Når prisen ændrer sig, stiger de ikke nødvendigvis med samme procent.

Håndskrevne noter om prisstrategi med en lommeregner og en lineal

Sådan påvirker ændrede omkostninger indtjeningen

Effekten af ændrede omkostninger vurderer vi ved at holde salgsprisen på 1.000 kr. ekskl. moms og lade de variable enhedsomkostninger stige fra 600 kr. til 850 kr. Salgsantallet og de faste omkostninger er uændrede. Sammenligningen er et regneeksempel og viser ikke en dokumenteret omkostningsændring i en virksomhed. Alle beløb er ekskl. moms.

VE på 600 kr. VE på 850 kr.
Salgspris 1.000 kr. 1.000 kr.
VE 600 kr. 850 kr.
DB pr. enhed 400 kr. 150 kr.
DG 40 % 15 %

Vi får dermed 250 kr. mindre i bidrag fra hver solgt enhed. Ved det uændrede salgsantal falder det samlede dækningsbidrag med 250 kr. gange antal solgte enheder. Resultatet falder med samme beløb, fordi de faste omkostninger er fastholdt.

Ved dyrere indkøb beregner vi den pris, der kræves for at opnå en ønsket dækningsgrad, med denne formel:

Nødvendig salgspris = VE/(1 − DG udtrykt som decimaltal)

Vi indsætter de nye variable enhedsomkostninger og den ønskede dækningsgrad som decimaltal. Formlen giver en salgspris på samme momsgrundlag som VE og kræver, at den ønskede DG er under 100 %. Vi bruger den til at vurdere en prisændring, men beregningen siger ikke, om den højere pris vil ændre salgsantallet.

Ændrer vi i stedet de faste omkostninger, påvirker det resultatet og nulpunktet. Højere FO sænker resultatet og kræver et større salg for at nå nulpunktet, når bidraget pr. enhed er positivt. DB pr. enhed og DG forbliver uændrede, når salgsprisen P og de variable enhedsomkostninger VE fastholdes.

Sådan bruger vi egne tal til at vurdere prissætningen

Når vi vurderer prissætningen, sammenholder vi den overvejede pris med det salg, vi forventer at opnå. Vores vurdering skal omfatte både bidraget fra hvert salg og det samlede bidrag ved det forventede salgsantal.

  1. Vi samler salgsprisen, de variable enhedsomkostninger og det forventede salgsantal for en konkret vare eller ydelse. Vi bruger samme momsgrundlag for beløbene og samme periode for salgsantallet.

  2. Vi beregner bidraget pr. salg og det samlede bidrag ved både den nuværende og den foreslåede pris. Til hver pris knytter vi et forventet salgsantal, så sammenligningen viser prisbeslutningens mulige betydning for det samlede bidrag.

  3. Vi kontrollerer forudsætningerne, før vi vælger en rabat eller prisændring. Hvis et større salg kræver mere kapacitet eller ændrer omkostningerne, indarbejder vi det i beregningen, før vi vurderer prisforslaget.

Lad os bruge egne tal til at sammenligne den nuværende pris med den pris, vi overvejer, så vurderer vi beslutningen ud fra det bidrag, det forventede salg giver.