En enkeltmandsvirksomhed skal udarbejde regnskab til skatteformål, men skal ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Derfor skelner vi mellem skatteregnskabet og årsrapporten, når vi gennemgår kravene til virksomhedens årsregnskab.
Årets afsluttede bogføring er grundlaget for skatteregnskabet, som typisk også er virksomhedens årsregnskab. Resultatopgørelsen viser årets indtægter, udgifter og resultat, mens balancen viser aktiver, egenkapital og gæld ved årets afslutning. Med de oplysninger som udgangspunkt gennemgår vi, hvordan virksomhedens skattemæssige resultat opgøres.
Regnskabsåret følger kalenderåret og slutter 31. december. Starter virksomheden 15. september, dækker det første regnskab perioden fra 15. september til 31. december. Er virksomheden momsregistreret, indgår momsregnskabet også i regnskabsarbejdet.
Hvilke regnskabskrav gælder for enkeltmandsvirksomheder?
Bogføringsloven kræver, at en enkeltmandsvirksomhed bogfører, og virksomheden skal udarbejde et skatteregnskab hvert år. Vi regner derfor den løbende bogføring med blandt kravene til årsregnskabet, da årets poster danner grundlag for skatteopgørelsen.
Skatteregnskabet skal som minimum indeholde:
-
Hovedposter i resultatopgørelsen
-
En balance
-
En opgørelse over egenkapitalbevægelser
-
En skattemæssig konvertering
Vi skelner mellem to måder at udarbejde skatteregnskabet på. Det kan følge skattemæssige principper direkte eller indeholde skattemæssige korrektioner og specifikationer, der viser overgangen fra regnskabets resultat til det skattemæssige resultat.
En frivillig årsrapport er underlagt andre krav end skatteregnskabet. Virksomheden har ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men udarbejdes den til andre end virksomheden selv, skal den følge mindst regnskabsklasse A. Her lægger vi vægt på kravet om et retvisende billede og en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.
Periodisering er nødvendig, så indtægter og udgifter henføres til den periode, de vedrører. Kontantprincippet kan ikke anvendes, og reglerne for regnskabsklasse B gælder ikke automatisk.
Dokumenter og bilag, vi skal have klar
Bilagene er vores udgangspunkt, når vi gennemgår dokumenterne til årsregnskabet. De skal underbygge de bogførte beløb, så vi kan kontrollere, at regnskabet stemmer.
-
Vi samler salgsfakturaer, købsbilag og bilag for øvrige udgifter, så indtægter og udgifter kan forklares.
-
Bankkontoudtog bruger vi til at afstemme de bogførte betalinger og kontrollere bankbeholdningen ved årets afslutning.
-
Dokumentation for gæld, renter, driftsmidler og eventuelle momsoplysninger samler vi, så balanceposter og skattemæssige korrektioner kan underbygges.
Regnskab og bilag skal opbevares i fem år og kan gemmes elektronisk. Selve regnskabet skal normalt ikke indsendes til Skattestyrelsen. Vi skelner altså mellem pligten til at opbevare materialet og kravet om indsendelse.
Sådan beregner vi resultatet med et eksempel
Skattestyrelsens eksempel viser, hvordan vi beregner årets resultat i en enkeltmandsvirksomheds resultatopgørelse. Vi begynder med salget og trækker vareforbrug og øvrige udgifter fra, før vi medregner renterne.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Salg | 275.500 kr. |
| Vareforbrug | −155.000 kr. |
| Øvrige udgifter | −96.000 kr. |
| Resultat før renter | 24.500 kr. |
| Renteudgifter | −1.500 kr. |
| Resultat efter renter | 23.000 kr. |
I dette eksempel på årsregnskab for en enkeltmandsvirksomhed giver salget minus vareforbrug og øvrige udgifter et resultat på 24.500 kr. før renter. Trækker vi også renteudgifterne på 1.500 kr. fra, bliver resultatet efter renter 23.000 kr.
Forskellen mellem de to resultater er vigtig. I netop dette eksempel skal vi overføre resultatet før renter på 24.500 kr. til oplysningsskemaet. Renteudgifterne skal derfor holdes adskilt fra det resultat, vi overfører.
Balancen viser aktiver, egenkapital og gæld
På aktivsiden i en enkeltmandsvirksomheds balance finder vi virksomhedens værdier. Det kan være bankindestående, tilgodehavender og driftsmidler, og hver post skal kunne underbygges af bogføring og dokumentation. Aktiverne skal tilsammen svare til egenkapital og gæld. I Skattestyrelsens eksempel summerer begge sider til 97.000 kr.
Egenkapitalen ultimo er 3.000 kr. i eksemplet. Vi holder ejerens private indskud og hævninger adskilt fra driftsindtægter og driftsudgifter, fordi de indgår i forklaringen af egenkapitalens bevægelser. Skyldig moms på 20.000 kr. står som gæld, da beløbet er en forpligtelse over for skattemyndighederne.
Sådan laver vi skattemæssige korrektioner
Et beløb i regnskabet giver ikke nødvendigvis ret til skattemæssigt fradrag. Derfor gennemgår vi de enkelte udgifter og tilpasser resultatet til skattereglerne med skattemæssige korrektioner:
-
Private udgifter, der er bogført som driftsudgifter, tilbagefører vi, da de ikke kan trækkes fra.
-
Ved udgifter med både privat og erhvervsmæssig anvendelse opgør vi privatandelen, så kun den fradragsberettigede del medregnes.
-
Afskrivninger på driftsmidler vurderer vi efter skattereglerne og korrigerer regnskabets afskrivninger, hvis det er nødvendigt.
-
Vi korrigerer også for andre udgifter, som ikke giver ret til fradrag.
Hver relevant korrektion skal vises særskilt, så vi kan følge overgangen fra regnskabsresultatet til det skattemæssige resultat.
Sådan udfylder vi oplysningsskemaet i TastSelv
Med oplysningsskemaet for enkeltmandsvirksomheden indberetter vi de oplysninger, der danner grundlag for årsopgørelsen. Vi følger denne rækkefølge fra det færdige skatteregnskab til indberetningen.
-
Vi færdiggør skatteregnskabet, så virksomhedens skattemæssige resultat og de relevante regnskabsoplysninger er klar før indberetning.
-
Derefter afklarer vi den skattemæssige kategori, før vi udfylder oplysningerne. Det kan eksempelvis være erhvervsmæssig virksomhed, hobbyvirksomhed eller honorarmodtager.
-
I TastSelv Borger åbner vi oplysningsskemaet og vælger oplysninger efter virksomhedstype og omsætning. Skattestyrelsens guide skelner mellem erhvervsmæssig omsætning under eller over 300.000 kr.
-
Til sidst indberetter vi resultatet og de relevante regnskabsoplysninger som grundlag for årsopgørelsen. Ved flere erhvervsmæssige virksomheder indberetter vi ét samlet resultat og særskilte regnskabsoplysninger for hver virksomhed.
Fristen for oplysningsskemaet og skattetillæg
Den generelle indberetningsperiode løber fra omkring midten af marts til 1. juli året efter regnskabsåret. Vi skal have regnskabet klar inden fristen. For indkomståret 2025 åbnede årsopgørelsen 23. marts 2026, og fristen for selvstændiges oplysningsskema var 1. juli 2026.
-
Oplysningsskemaet skal også udfyldes ved nul omsætning eller lukning af virksomheden. Mangler indberetningen, kan Skattestyrelsen skønne virksomhedens overskud og de personlige skatteforhold.
-
Ved eksempelvis sygdom eller manglende materiale fra udlandet kan der søges om udsættelse. Ansøgningen kan indgives fra midten af marts til 1. juli.
-
Overskrides fristen, kan det medføre et skattetillæg på op til 400 kr. dagligt, højst 10.000 kr. i alt, som indregnes i årsopgørelsen. I særlige tilfælde kan der gives hel eller delvis fritagelse for tillægget, men oplysningsskemaet skal stadig indsendes.
Sådan hjælper vi med årsregnskabet hos Reelt Regnskab
Ved årets afslutning lægger vi størst vægt på sammenhængen mellem dokumentation, regnskab og korrekt indberetning. Hjælpen til årsregnskabet bør derfor passe til virksomhedens regnskabsarbejde og ejerens behov for at få afklaret sine skatteforhold.
Reelt Regnskab tilbyder følgende ydelser:
-
Reelt Regnskab udarbejder årsregnskaber og periodiske rapporter, som beskrevet på hjemmesiden.
-
Virksomhedens bogholderi omfatter fakturering, bilagsbehandling og bankafstemning, som beskrevet på hjemmesiden.
-
Reelt Regnskab tilbyder individuel skatterådgivning med skatteplanlægning og hjælp til overholdelse af skatteregler, som beskrevet på hjemmesiden. Vi ser rådgivningen som en mulighed for at få afklaret ejerens skatteforhold.
Kontakt Reelt Regnskab om hjælp til årsregnskabet via reeltregnskab.dk/, på telefon 27 38 03 04 eller på info@reeltregnskab.dk.