Valget afhænger af, om virksomheden har brug for løbende bogføring, hjælp til årsregnskabet eller en revisorerklæring. Vi skelner mellem de tre opgaver: Bogføringen holder styr på virksomhedens økonomiske registreringer, årsregnskabet samler oplysningerne, og revision indebærer kontrol af regnskabet.
Virksomheden kan derfor have brug for både en bogholder og en revisor. Den løbende bogføring danner grundlag for årsregnskabet og en eventuel revision. Fravalg af revision fjerner ikke bogføringspligten og betyder heller ikke nødvendigvis, at virksomheden slipper for at indsende årsrapport.
Når vi vurderer behovet for hjælp, ser vi på virksomhedsformen, økonomiens kompleksitet og eventuelle krav om en erklæring på regnskabet. De gældende regler er også med til at afgøre, hvilke opgaver virksomheden skal have løst.
Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?
Forskellen på bogholderens og revisorens opgaver ligger i det arbejde, der skal udføres. Vi ser derfor på de konkrete opgaver, når vi vurderer behovet for hjælp. Opgaverne kan overlappe, så fagbetegnelsen alene fortæller ikke, hvad samarbejdet omfatter.
| Opgaveområde | Bogholder | Revisor |
|---|---|---|
| Bilag og registreringer | Bogholderen håndterer typisk bilag, løbende bogføring og bankafstemning, så registreringerne stemmer med virksomhedens betalinger. | Revisoren bruges typisk til regnskabsspørgsmål, der kræver en nærmere vurdering. |
| Løbende økonomiopgaver | Moms, løn, fakturering og månedsrapportering kan indgå i samarbejdet. | Skat og selskabsskat er typiske områder, hvor revisoren hjælper. |
| Årsregnskab og årsrapport | Bogføringen leverer oplysninger til arbejdet med årsregnskabet. | Revisoren hjælper typisk med årsregnskab og årsrapport. |
| Erklæringer og komplekse spørgsmål | Det skal aftales med bogholderen, hvilke opgaver samarbejdet omfatter. | Revisoren bruges typisk til revisorerklæringer, revision og mere komplekse regnskabsspørgsmål. |
Vi anbefaler at aftale præcist, hvilke opgaver der er med, eksempelvis om bogholderen også håndterer løn eller fakturering. Hjælp til at opstille et regnskab er ikke i sig selv revision.
Årsregnskaber må kun revideres af godkendte revisorer, der er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om aktieselskabets liv.
Hvilke krav gælder for bogføring i mindre virksomheder?
Beløbene skal kunne følges fra bilag til regnskab. Det lægger vi vægt på, når vi vurderer bogføringsgrundlaget. Også mindre virksomheder skal opfylde følgende krav, som er beskrevet i Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven.
-
Bogføringsloven omfatter danske erhvervsdrivende virksomheder uanset ejer- og hæftelsesform. Alle transaktioner skal registreres præcist og hurtigst muligt.
-
Bilag skal dokumentere registreringerne, og bogføringen skal kunne forbindes med regnskabet. Det skal være muligt at følge, hvad de enkelte beløb bygger på.
-
Nødvendige afstemninger skal sikre et opdateret grundlag for moms, skatter, afgifter og regnskabsindberetning senest ved indberetningsfristens udløb.
-
Regnskabsmateriale skal opbevares sikkert i fem år efter afslutningen af det relevante regnskabsår. Ansvaret for opbevaringen fortsætter, selv om virksomheden ophører.
-
Ikke-årsrapportpligtige virksomheder omfattes af digital bogføring fra 1. januar 2026, når den faktiske nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i hvert af to sammenhængende indkomstår. Kravet omfatter både digital registrering af transaktioner og digital opbevaring af registreringer og omfattede bilag.
-
Bruger virksomheden et ikke-registreret bogføringssystem, har den selv ansvaret for, at systemkravene overholdes.
Hvordan afhænger årsregnskabet af virksomhedsformen?
Virksomhedsformen er vores udgangspunkt, når vi vurderer kravene til årsregnskabet i en mindre virksomhed. Pligten til at indsende årsrapport skal vurderes særskilt fra det regnskabsgrundlag, virksomheden har brug for til sin økonomi.
-
ApS, A/S og P/S skal som udgangspunkt indsende årsrapport.
-
Enkeltmandsvirksomheder og PMV skal ikke indsende årsrapport efter årsregnskabsloven, men har stadig brug for bogføring og et regnskabsgrundlag.
-
I/S og K/S er årsrapportpligtige, når alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber. Der findes særlige undtagelser, så betegnelsen I/S eller K/S kan ikke alene afgøre pligten.
Reglerne for de enkelte virksomhedsformer fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter. For virksomheder i regnskabsklasse B og C skal årsrapporten indberettes uden ugrundet ophold efter godkendelsen og senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Ved ekstern hjælp lægger vi vægt på at få afklaret, hvem der står for hvad. Ledelsen har fortsat ansvaret for rettidig regnskabsaflæggelse og indberetning.
Hvornår skal mindre virksomheder have revision?
Regnskabsklasse B, C og D har som udgangspunkt revisionspligt. For klasse B kan udvidet gennemgang være et alternativ til revision, og under bestemte betingelser kan virksomheden fravælge revision. Vi ser derfor på både regnskabsklassen og de særlige regler, når vi vurderer en mindre virksomheds behov for revision.
Fravalg af revision kræver som hovedregel, at virksomheden i to sammenhængende regnskabsår ikke overskrider to af tre grænser. Første regnskabsår har særlige regler.
-
Balancesum på 4 mio. kr.
-
Nettoomsætning på 8 mio. kr.
-
Gennemsnitligt 12 heltidsansatte.
Størrelsesgrænserne er ikke nok til at afgøre spørgsmålet. Vi tager også følgende forbehold med i vurderingen.
-
En balancesum over 50 mio. kr. i to sammenhængende år hindrer fravalg.
-
Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision.
-
Holdingvirksomheder kræver yderligere vurdering.
-
Virksomheder i klasse B i klassificerede risikobrancher skal ved en nettoomsætning over 5 mio. kr. i to sammenhængende år have en erklæring fra en uafhængig revisor om regnskabsopstilling eller en erklæring med sikkerhed.
Betingelserne og forbeholdene fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter.
Fravalg på den ordinære generalforsamling har virkning for kommende regnskabsår. Når årets regnskab er revideret, og revision fravælges for næste regnskabsår, skal beslutningen oplyses i tilknytning til ledelsespåtegningen. Mangler ledelsespåtegningen, placeres oplysningen i ledelsesberetningen. Mangler begge, placeres den i en note.
Virksomheder, der allerede har fravalgt revision, skal hvert år erklære, at betingelserne fortsat er opfyldt. Her gælder samme rækkefølge for placeringen af oplysningen. Det følger af Erhvervsstyrelsens vejledning om oplysninger ved fravalg af revision af 19. juni 2026.
Sådan kan vi hjælpe med bogføring og regnskab
Vi mener, at de konkrete opgaver og eventuelle krav om en revisorerklæring skal afgøre, hvilken hjælp virksomheden vælger til bogføring og regnskab. Aftalen om samarbejdet bør derfor afklare følgende:
-
Hvilke opgaver hjælperen skal overtage, og hvilke virksomheden selv vil stå for.
-
Hvem der leverer bilag, hvem der afstemmer, og hvem der håndterer indberetninger.
-
Om årsregnskabet kræver en revisorerklæring, så den nødvendige fagperson bliver inddraget i regnskabsarbejdet.
Hos Reelt Regnskab hjælper vi med bogføring og regnskab. Kontakt os om virksomhedens behov, så vi sammen kan afklare opgaverne og vurdere, om årsregnskabet kræver en revisorerklæring eller revision. Den konkrete aftale skal gøre det tydeligt, hvordan sådanne krav håndteres.