Illustration af et likviditetsbudget med indgående kundebetalinger, udgående betalinger, kalender og en forsinket faktura.

Likviditetsbudget: Sådan får du overblik over virksomhedens penge

•

Med et månedligt likviditetsbudget får vi overblik over, hvor mange penge virksomheden forventes at have til rådighed, når regningerne skal betales. Vi tager udgangspunkt i bankkontoens startsaldo og lægger de forventede ind- og udbetalinger til grund for at vurdere, om pengene rækker til månedens regninger.

Vi ser især værdi i at skelne mellem indtjening og penge på kontoen. Driftsbudgettet viser periodens indtjening og afskrivninger, mens likviditetsbudgettet viser de forventede faktiske betalinger. Et registreret salg giver først penge på bankkontoen, når kunden betaler fakturaen.

Tilgodehavender og lager kan binde penge, som virksomheden skal bruge til sine regninger. Derfor sammenholder vi kundernes forventede betalingstidspunkter med virksomhedens betalingsforpligtelser. Nedenfor viser vi sammenhængen i et fiktivt regneeksempel med indbetalinger, udbetalinger og saldo måned for måned.

Person med kuglepen gennemgår et økonomisk dokument

Sådan planlægger vi månedlige ind- og udbetalinger

Budgettet opstiller vi med en kolonne for hver måned og særskilte rækker for de enkelte betalinger. Så kan vi følge, hvordan de månedlige ind- og udbetalinger ændrer saldoen gennem budgetperioden.

  1. Vi fastlægger startsaldoen ud fra de penge, der er til rådighed ved budgetperiodens begyndelse. Det er udgangspunktet for den første måned.

  2. Vi placerer kundeindbetalingerne i de måneder, hvor pengene forventes at komme ind. Betalingsvilkår og kendte forsinkelser indgår i vurderingen, så fakturadatoen ikke alene afgør placeringen.

  3. Vi placerer leverandørbetalinger, lønrelaterede betalinger, husleje, øvrige driftsbetalinger, moms, skat og investeringer efter deres forventede betalingsdatoer. Forudsætningerne skriver vi ned, så det fremgår, hvad beløbene og tidspunkterne bygger på.

  4. Vi beregner månedens samlede indbetalinger og udbetalinger. Derefter finder vi slutsaldoen med formlen: Slutsaldo = startsaldo + indbetalinger − udbetalinger. Slutsaldoen overfører vi til næste måneds startsaldo.

Sådan medregner vi moms, skat og investeringer

Moms, skat og øvrige betalinger skal stå adskilt i likviditetsbudgettet. For at undgå dobbelttælling bruger vi følgende forudsætninger i regneeksemplet:

  • Vi medregner relevante momspligtige kunde- og leverandørbetalinger inklusive moms. Betaling eller tilbagebetaling ved momsafregning står som en særskilt post. Vi lægger derfor ikke momsen på de samme køb og salg endnu en gang.

  • Vi samler nettoløn, indeholdt A-skat og AM-bidrag samt øvrige lønrelaterede betalinger i én lønpost. I eksemplet antager vi, at alle disse beløb betales i samme måned, og medregner dem kun én gang. Falder betalingerne i forskellige måneder, fordeler vi dem efter deres forventede betalingsdatoer.

  • Vi viser selskabsskat særskilt som betaling af skat på selskabets overskud. Den indgår ikke i lønposten, hvor A-skat og AM-bidrag allerede er medregnet. Eksemplets skattebeløb og betalingsmåneder er antagelser og angiver hverken faktiske afregningsfrister eller offentliggjorte satser.

  • Vi medregner betalingen for en investering i den måned, hvor udstyret betales, inklusive moms, når købet er momspligtigt. Afskrivninger påvirker indtjeningen, men er ikke udbetalinger og indgår derfor ikke i dette direkte opstillede likviditetsbudget.

Et fiktivt likviditetsbudget for tre måneder

Som eksempel bruger vi et fiktivt momsregistreret selskab. Alle beløb er i kr., og betalingerne placerer vi efter de forventede faktiske betalingsdatoer. Relevante momspligtige ind- og udbetalinger er inklusive moms.

Januar, februar og marts samt moms- og skattebeløbene er pædagogiske antagelser. De angiver hverken faktiske afregningsfrister, offentliggjorte satser eller virkelige virksomhedsdata.

Nettoløn, indeholdt A-skat, AM-bidrag og øvrige lønrelaterede betalinger samler vi i én post og forudsætter, at de betales i samme måned. Beløbene tælles kun én gang, mens selskabsskat på overskud står særskilt. Momsafregningen har også sin egen post uden dobbelttælling af momsen. Investeringerne viser betalingen for udstyr, og afskrivninger indgår ikke.

Post, kr. Januar Februar Marts
Startsaldo 40.000 45.000 30.000
Kundeindbetalinger 100.000 120.000 110.000
Indbetalinger i alt 100.000 120.000 110.000
Betalinger til leverandører 30.000 40.000 35.000
Lønrelaterede udbetalinger 40.000 40.000 40.000
Husleje/andre driftsbetalinger 10.000 10.000 10.000
Momsafregning 0 20.000 0
Selskabsskat 0 5.000 5.000
Investering 15.000 20.000 0
Udbetalinger i alt 95.000 135.000 90.000
Månedens nettoændring 5.000 −15.000 20.000
Slutsaldo 45.000 30.000 50.000

Indbetalinger og udbetalinger viser vi som positive beløb på hver deres rækker. Når vi beregner månedens nettoændring, trækker vi udbetalingerne fra indbetalingerne. En negativ ændring vises derfor med minus. Startsaldo og slutsaldo angiver beholdningen.

I februar regner vi 120.000 − 135.000 = −15.000 kr. Startsaldoen på 45.000 kr. falder dermed til 30.000 kr., som bliver startsaldoen i marts. Vi skal også se på betalingernes rækkefølge inden for måneden, fordi månedens slutsaldo ikke nødvendigvis viser kontoens laveste saldo mellem betalingsdatoerne.

Hvad sker der, når kunden betaler en måned senere?

En kundeindbetaling på 60.000 kr. flytter vi nu fra januar til februar i det fiktive budget. Det giver kundeindbetalinger på 40.000 kr. i januar og 180.000 kr. i februar. Marts og alle øvrige betalinger holder vi uændrede.

Slutsaldo, kr. Oprindeligt budget Med forsinkelsen
Januar 45.000 −15.000
Februar 30.000 30.000
Marts 50.000 50.000

Med forsinkelsen bliver januars nettoændring −55.000 kr. og slutsaldoen −15.000 kr. Februar begynder derfor med −15.000 kr. og får en nettoændring på 45.000 kr., så slutsaldoen igen bliver 30.000 kr. Beløbet er flyttet mellem månederne og er ikke forsvundet.

Forsinkede kundebetalinger kan altså skabe et midlertidigt finansieringsbehov, selv om de senere måneders slutsaldi er uændrede. Vi ser her et beregnet behov på mindst 15.000 kr. ved udgangen af januar, hvis alle betalinger fastholdes. Behovet undervejs i måneden kan være større, afhængigt af betalingernes rækkefølge.

Vi har følgende mulige handlinger at overveje, men de løser ikke nødvendigvis pengemanglen:

  • Vi følger op på kunden og afklarer, hvornår betalingen forventes, så budgettet bygger på et mere realistisk tidspunkt.

  • Vi fakturerer tidligere, hvor det er muligt, så kundeindbetalingerne potentielt kommer tidligere.

  • Vi undersøger, om vi kan aftale ændrede betalingstidspunkter med kunder eller leverandører, så ind- og udbetalingerne passer bedre sammen.

Person sidder med bærbar computer og papirer og gennemgår økonomien

Vi følger op på likviditeten hos Reelt Regnskab

Løbende likviditetsstyring betyder, at vi justerer forventningerne, når de faktiske betalinger afviger fra planen. Opfølgningen holder budgettet aktuelt.

  1. Vi opdaterer hver måned med faktiske ind- og udbetalinger og sammenligner dem med budgettet. Afvigelserne undersøger vi, og ændrede betalingstidspunkter indarbejder vi i forventningerne til de kommende måneder.

  2. Vi forlænger budgettet med én måned ved hver månedlig opdatering, så horisonten fortsat er 12 måneder. Tidligere versioner gemmer vi, så vi kan sammenligne forventningerne og følge, hvordan de ændrer sig.

  3. Vi undersøger den laveste forventede saldo for at vurdere likviditetsbehovet og forklarer væsentlige afvigelser. Er kundernes betalingstidspunkter usikre, kan hyppigere opfølgning hjælpe os med at opdage behov for handling tidligere.

Reelt Regnskab kan hjælpe med at opstille budgettet, fastlægge realistiske betalingsforudsætninger og følge løbende op. Vi ser værdien i at vide, hvornår pengene forventes at komme ind og blive betalt ud. Det giver os et grundlag for at træffe beslutninger, før betalingerne forfalder.